Pr. 1. januar 2024 træder en vigtig lov i kraft, nemlig Inatsisartut-lov om jobsøgningsydelse. Den erstatter lov nr. 2 af 15. maj 2014 om arbejdsmarkedsydelse. SIK’s sekretariatschef Bjarne Petersen, der er jurist, gør her på siden rede for indholdet af den nye lov.
Loven kan findes på SIK’s hjemmeside under ”Overenskomster”, i rammen “Lovgivning og vejledning”.
Hvornår kan man få jobsøgningsydelse?
Jobsøgningsydelse ydes som kompensation for manglende lønindkomst forårsaget af uforskyldt ledighed, herunder når man bliver ledig på grund af opsigelse fra arbejdsgivers side, når der sker hjemsendelse, og hvis man bliver syg uden at være berettiget til løn fra arbejdsgiveren mens man er syg.
For at være berettiget til jobsøgningsydelse skal man være jobparat. Efter loven skal man således kunne tage et almindeligt arbejde i mindst 20 timer om ugen med dags varsel for at kunne modtage jobsøgningsydelse. Hvis man ikke på denne måde er jobparat kan man ikke modtage jobsøgningsydelse, men kan i stedet være berettiget til offentlig hjælp.
Særligt om hjemsendelse:
Efter lovens § 4, stk. 1 forstås der følgende ved begrebet ”hjemsendelse”: ”Arbejdsgiverens midlertidige indstilling af beskæftigelsen i op til 14 dage ved produktionsstop, der skyldes råvaremangel, maskinskade, vejrlig eller lignende uforudsete omstændigheder”. Denne bestemmelse er særligt relevant for medarbejdere, der er ansat på fiskerifabrikkerne, hvor hjemsendelse sker af og til, særligt om vinteren.
Når man læser denne bestemmelsens ordlyd må det forstås således, at en medarbejder der bliver hjemsendt på grund af produktionsstop højst kan få jobsøgningsydelse i 14 dage. Denne forståelse af reglerne får man også når man går ind på sullissivik.gl og læser om de nye regler for at kunne modtage jobsøgningsydelse. Her fremgår det således, at: ”Hvis din arbejdsplads lukker midlertidigt på grund af råvaremangel, maskinskade eller vejrlig, kan du få jobsøgningsydelse i op til 2 uger under hjemsendelsesperioden”.
SIK har dog med berettigelse være forvirret over hvor lang tid man er berettiget til jobsøgningsydelse i forbindelse med sådan hjemsendelse. I SIK’s høringssvar til lovforslaget angav vi således, at såfremt man kun kan få jobsøgningsydelse i op til 14 dage ved hjemsendelse er dette ikke tilfredsstillende, og en forringelse i forhold til de gældende regler om arbejdsmarkedsydelse. SIK opfordrede derfor Grønlands Selvstyre til at genoverveje denne del af lovforslaget, således at ansatte der hjemsendes i længere tid end 14 dage ikke straffes unødigt. Svaret fra Grønlands Selvstyre til SIK’s indstilling var følgende:” Indarbejdes ikke. Det er ikke hensigten med § 4, at sætte grænse for hvor lang tid en person kan få jobsøgningsydelse efter § 1, stk. 3 …”.
Så SIK har med rette været forvirrede over hvad der gælder i forbindelse med hjemsendelse, når man læser hvad der står i loven og på sullissivik.gl – sammenholdt med hvad Grønlands Selvstyre har udmeldt til SIK omkring, hvor lang tid man kan få jobsøgningsydelse i forbindelse med hjemsendelse. For at få denne forvirring væk har SIK derfor anmodet Selvstyret om en nærmere udmelding om dette spørgsmål.
Den 5. januar 2024 fik vi så følgende svar fra Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender på vores spørsmål:
”Ja, det er rigtigt hvad der står i loven om jobsøgningsydelse at man kan få jobsøgningsydelse ved hjemsendelse op til 14 dage.
Hjemsendelse defineres at, det er arbejdsgiverens midlertidige indstilling af beskæftigelse i op til 14 dage ved produktionsstop, der skyldes råvaremangel, maskinskade, vejrlig eller lignende uforudsete omstændigheder.
Endvidere står det i bemærkningerne: Produktionsstop, der skyldes f.eks. rengøring, planlagt vedligeholdelse og reparation af produktionsudstyr eller mangel på arbejdskraft, anses ikke som hjemsendelse efter Inatsisartutloven.
Hvis hjemsendelse forventes at vare mere end 14 dage, er arbejdsgiverne nødsaget til at midlertidigt opsige deres medarbejdere, så Majoriaq Centrerne kan anvise ”hjemsendte medarbejdere” fra produktionsvirksomheder til andet arbejde.
Hvis hjemsendelsen varer mere end 14 dage, og produktionsvirksomhederne opsiger deres medarbejdere midlertidigt, er disse medarbejdere ret til at modtage jobsøgningsydelse under ledighed, da de som alle andre jobsøgende skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og opsigelsen fra produktionsvirksomheden ikke er selvforskyldt.
Departementet er bekendt med at, flere kommuner har udbetalt arbejdsmarkedsydelse op til 1 til 2 måneder for borgere der er hjemsendt, i sin tid. Dette er grunden til at man har nedsat hjemsendelses perioden til 2 uger. Dette også for at benytte borgere der står til rådighed for arbejdsmarkedet til andre jobs”.
Svaret fra departementet bekræfter således, at man maksimalt kan få jobsøgningsydelse i 14 dage ved hjemsendelse. Departementet skriver så, at hvis hjemsendelsen forventes at vare mere end 14 dage er arbejdsgiveren nødsaget til at afskedige vedkommende medarbejder midlertidigt, så medarbejderen kan få jobsøgningsydelse som ledig. Om dette vil komme til at fungere i praksis må tiden vise.
Efter den nye lov har arbejdsgiveren pligt til at meddele kommunen (Majoriaq) når ansatte hjemsendes, og årsagen til hjemsendelse.
For at være sikker på at kunne modtage jobsøgningsydelse i sådanne situationer er det dog vigtigt, at den ansatte selv retter henvendelse til Majoriaq eller til bygdekontoret hvis man bor i en bygd, hvor man skal udfylde et ansøgningsskema. Hvilke dokumentation der skal medbringes i forbindelse med en sådan ansøgning kan ses på sullissivik.gl.
Ydelse af jobsøgningsydelse sker med virkning fra den dato medarbejderen har henvendt sig til Majoriaq, såfremt man i øvrigt opfylder kravene for at modtage ydelsen.
Særligt om sygdom:
Der er også mulighed for at få jobsøgningsydelse ved sygdom i de tilfælde, hvor man under sygdomsperioden ikke får løn fra sin arbejdsgiver. En sådan ydelse kan gives i op til 6 måneder med mulighed for forlængelse i 3 måneder i visse tilfælde.
Under sygdom optjenes ret til jobsøgningsydelse fra 3. sygedag. Hvis sygdommen varer 2 uger eller derover optjenes retten til jobsøgningsydelse dog fra 1. sygedag.
Størrelsen af ydelsen:
Jobsøgningsydelse er til at starte med 90% af SIK’s mindsteløn for ufaglærte timelønnede. Ydelsen bliver lavere jo længere tid, kan har modtaget ydelsen. F.eks. gælder det for unge mellem 18-29 år, at når der er gået 1 år, hvor man har modtaget jobsøgningsydelse vil ydelsen gå ned til 65% af SIK’s mindsteløn for ufaglærte timelønnede, og for medarbejdere over 30 år vil ydelsen efter 2 års modtagelse af ydelsen falde til 65% af SIK’s mindsteløn.
Nærmere om størrelsen af ydelsen kan ses på sullissivik.gl.
Pligter i forbindelse med modtagelsen af jobsøgningsydelse:
Der følger en række pligter med i forbindelse med modtagelse af jobsøgningsydelse, f.eks. at man skal påtage sig anvist arbejde eller opkvalificeringstilbud med dags varsel, samt medvirke til at der udarbejdes en individuel handlingsplan som skal følges.
Man har også pligt til at meddele kommunen, såfremt der skaer forandringer i sine forhold, der kan medføre at man ikke længere er berettiget til jobsøgningsydelse.
Nærmere om hvilke pligter man har kan ses på sullissivik.gl.
Karantæne:
Hvis man er blevet selvforskyldt ledig, f.eks. ved at man selv opsiger sin stilling eller bliver bortvist fra sit arbejde, får man 4 ugers karantæne. Det samme gælder i visse situationer, såfremt man ikke opfylder de pligter der følger med at modtage jobsøgningsydelse, f.eks. hvis man ikke tager imod et anvist arbejde.
Karantæne betyder i praksis, at man i de 4 uger karantænen varer alene modtager 50% af den ydelse man ellers er berettiget til.
Hvis man inden for 12 måneder har fået karantæne 4 gange mister man retten til at modtage jobsøgningsydelse.
Afslutning:
Som det fremgår ovenfor kan det anbefales at gå ind på sullissivik.gl for at få nærmere oplysninger om retten til at modtage jobsøgningsydelse. Herudover påtænker SIK at udsende mere information om emnet i nærmeste fremtid.