Skip to content

3F på besøg hos NSIP

Faglig medarbejder på Høje Taastrup-afdelingen i det danske fagforbund 3F, Jens Kristian Jensen, var forleden dag på visit hos SIK’s lokalafdeling i Nuuk, NSIP, hvor formand Peter B. Mølgaard tog imod.

Det blev en god mulighed for drøftelser af lønmodtagernes forhold i Grønland, ligesom der blev udvekslet en mængde oplysninger.

SIK og 3F ligner da også hinanden, da de begge organiserer både faglærte og ufaglærte arbejdere fra industri, byggeri, transport, offentlig sektor og service.

”Vi talte slutteligt om muligheden af genvisit fra NSIP til 3F Høje Taastrup,” fortæller Peter B. Mølgaard.