Orientering til foreninger i SIK og til tillidsrepræsentanter: Hvis du er nødt til at blive hjemme fordi du selv er smittet med corona, eller fordi du skal passe dit barn, der er smittet med corona, og du derfor skal søge om arbejdsmarkedsydelse eller offentlig hjælp, behøver du ikke at bede om lægeerklæring til dokumentation.
Dette midlertidige frafald af krav om dokumentation vil gælde i to måneder.
Det er indholdet af den orienteringsskrivelse, som Selvstyret har sendt til kommunerne den 17. januar.
Det fremgår ikke specifikt af skrivelsen, hvilket fravær der her er tale om. Men efter forespørgsel fra SIK bliver det præciseret, at det ikke kun gælder for dem, der bliver nødt til at være hjemme, fordi de selv er smittet med corona, men at det også gælder for dem, der skal passe deres børn, der er blevet syge med corona.
Denne lempelse af de normale krav til lægelig dokumentation i forbindelse med coronasmitte skyldes de meget høje smittetal for tiden, hvorfor sundhedsvæsenet ressourcemæssigt har svært ved følge med.
Overenskomstmæssigt er det SIK’s vurdering, at såfremt faderen/moderen er hjemme for at passe et barn, der er testet corona-positiv, har faderen/moderen ret til tjenestefrihed med løn i op til 12 dage.
► Klik her for at hente den omtalte orienteringsskrivelse fra Selvstyret