Tillidsrepræsentanter og lokalforeningsbestyrelser ligger ikke på den lade side, når det gælder om at skaffe flere medlemmer til SIK og derved at fremme den gode tanke med fagbevægelsen både i bygder og byer.
Det vidner de fotos, vi har modtaget fra lokalforeningerne i Qasigiannguit og i Nuuk, om.
Sekretær i arbejderforeningen i Qasigiannguit, Mette L. Nikolaisen, har sendt os et par billeder fra bygden Ikamiut. Her lavede foreningen en informationskampagne om det at være medlem af SIK ved at indbyde til et offentligt møde og ved at uddele PR-materiale. Se billedet foroven og billedet til venstre her. Mette L. Nikolajsen betegner arrangementet som positivt modtaget og vellykket.
I Nuuk var der i den forrige uge tillidsrepræsentanter, der stod ved en stand i indkøbscentret Nuuk Center over fire dage og tog imod henvendelser og derved indtegnede ti nye medlemmer.
Der var også god stemning i Nuuk Center, meldes der, og det kan man da se af billederne forneden.
Tillidsrepræsentanter indtegner endnu et nyt medlem. Fra venstre: Julie Jørgensen (AKO Miniklub), Aviaja Ikila Abelsen (Sermersooq Kredsret), Lars-Gerth Lynge (Ilisimatusarfik) og Laila Motzfeldt-Rasmussen.
Tillidsrepræsentanter fra Royal Arctic Line: Fra venstre: Kjeld Frederiksen, Najaaraq Lyberth og Nuka Ulrik Wind.

