Så har SIK’s hovedbestyrelse på sit møde den 21. januar kåret følgende tre personer som årets tillidsrepræsentant 2025:
Helga Ottosen – tillidsrepræsentant i Campus Kujalleq i Qaqortoq. En aktiv tillidsrepræsentant, der er med til at fremme et godt samarbejde mellem kollegaerne og i forhold til arbejdsgiveren, ligesom hun er god til at formidle fordelene ved at være medlem af SIK.
Paninnguaq Bech-Poulsen – tillidsrepræsentant i Royal Greenland i Nuuk. En dygtig og aktiv tillidsrepræsentant, der er god til at kæmpe for kollegaernes rettigheder, og som også er med til at fremme det gode samarbejde på arbejdspladsen.
Mia Filemonsen – tillidsrepræsentant i daginstitutionen ”Qupannaat” i Kangaatsiaq. En aktiv tillidsrepræsentant, der er med til at fremme et godt samarbejde mellem kollegaerne og i forhold til arbejdsgiveren, ligesom hun er god til at formidle fordelene ved at være medlem af SIK.
Paninnguaq Bech-Poulsen, Nuuk, får her overrakt et diplom af NSIP-formand Peter B. Mølgaard.
Mia Filemonsen, Kangaatsiaq
Helga Ottosen, Qaqortoq
Om kåring af ”Årets Tillidsrepræsentant”
For at sætte mere fokus på tillidsrepræsentanternes vigtige funktion startede SIK i 2020 med at kåre ”Årets Tillidsrepræsentant”. Siden er 2-3 tillidsrepræsentanter hvert år blevet kåret til titlen.
I slutningen af 2025 har SIK’s sekretariat igen opfordret foreningerne til at komme med forslag for det pågældende år.
I opfordringen til at komme med forslag til årets tillidsrepræsentant er det fremhævet, at SIK’s hovedbestyrelse vil lægge vægt på følgende kriterier:
- Er en aktiv tillidsrepræsentant, som er med til at fremme det gode samarbejde blandt kollegaerne og i forhold til arbejdsgiveren,
- Aktivt formidler fordelene ved at være medlem af SIK, og
- Bidrager til at kollegaernes rettigheder i henhold til overenskomsten m.v. respekteres på arbejdspladsen.
De kårede tillidsrepræsentanter modtageret diplom og 3.000 kr. (efter skat).
