Arbejdernes internationale kampdag for rettigheder og bedre vilkår for lønmodtagerne blev markeret i en god stemning her i Ilulissat trods sammenfald med Store bededag, og der var stort fremmøde til forsamlingshuset, hvor fejringen af dagen foregik.
Det fortæller formanden for arbejderforeningen i Ilulissat, Else Jonna Lange, i en e-mail til www.sik.gl.
Der var taler, uddeling af opmuntringspriser, gaver til børn, og så holdt borgmester Lars Erik Gabrielsen en tale.
Fagforeningsmedlemmer, der trofast har været på medlemslisten i mange år, fik opmuntringspris, nemlig: Benedikte Henningsen, Louise Fly, Lars Peter Frederiksen og Ernst Jensen fra Saqqaq.
En helt speciel opmuntringspris fra Ôdâq Olsens Fond blev overrakt til Jens Jensen, der har arbejdet i Royal Greenland i 42 år, og været medlem af arbejderforeningen siden 1984.
Følgende virksomheder bidrog med gaver til lodtrækning: Halibut Greenland, Royal Greenland, Pisiffik og Brugseni – som Else Jonna Lange udtrykker mange tak til.
