Efter en lang kamp og mange mødedage er vi endelig kommet i mål med en ny overenskomst for Royal Arctic Line, melder vor overenskomstafdeling.
Forløbet har ikke været nemt, og det har taget sin tid at blive enige – men man er kommet ud med et fornuftigt resultat.
Billedet foroven er fra afslutningen af forhandlingerne. Det er Royal Arctic Line’s Karl-Peter Kristensen (med Sara Biilmann Egede på sin højre side), der trykker SIK’s formand Jess G. Berthelsen på næven.
Hovedpunkterne i den nye 2-årige aftale:
- Lønstigning år 1: 1,75 procent.
- Lønstigning år 2: 1,65 procent.
- Højere pensionsbidrag: Arbejdsgiverandelen af pensionen forhøjes med 0,3 procent, så den samlet lander på 10 procent.
- Arbejdstid: Vi har sikret en fastholdelse af den nuværende arbejdstidsaftale.
- Småjusteringer: Der er desuden lavet en række mindre tilretninger i overenskomsten.
En god aftale for begge parter
Overenskomsten sikrer arbejdsro i de næste to år. Det giver Royal Arctic Line plads til at fokusere på de udfordringer, de står overfor med de høje oliepriser, mens vi har sikret medarbejderne en god lønstigning og bevaret vores arbejdstidsaftale.
► Den nye overenskomst ligger her på overenskomstsiden

