Skip to content

431 familier udtrukket i år til ferierejse

Lønmodtagere på SIK’s overenskomster kan hvert år ansøge SIK’s feriefond og være blandt de heldige, der bliver udtrukket og får en feriefrirejse.

I år er i alt 431 familier udtrukket, som gør, at i alt ca. 1300 personer kan få en feriefrirejse i 2016. Der står i alt 10 på venteliste.

Formålet for SIK’s feriefond er at betale billetudgifter ved ferierejse til lønmodtagere aflønnet efter SIK’ overenskomster. Hvis du skal i betragtning til SIK’s feriefond, så skal du være ansat på SIK overenskomst, din arbejdsgiver skal være bidragsyder til fonden og din ansøgning skal selvfølgelig være korrekt udfyldt og afleveret til SIK’s lokalafdeling, SIP, eller sendes til feriefonden@sik.gl inden sidste ansøgningsdato.

Du kan ikke deltage i lodtrækningen, hvis du inden­for de sidste 4 år er blevet udtrukket, og dette er selvfølgelig for at sikre, at flere kan få glæde af fonden.

Allerede nu kan du læse mere om SIK’s feriefond på www.sik.gl

Næste ansøgningsrunde for at komme med i lodtrækningen til feriefrirejse i 2018 er mellem den 1. maj til 1.august 2017.

SIK’s hovedkontor i Nuuk folder breve og sender ud med besked til hele landet om hvem, der er blevet udtrukket og hvem, der har fået afslag.