I skrivende stund ved vi, at der er planlagt 1. maj-arrangement i tre byer: I Qaqortoq, Nuuk og Ilulissat.
I Ilulissat er der arrangement fra kl. 13.00 til 15.00 i Kulturhuset Sermermiut. Formanden for arbejderforeningen Else Jonna Lange holder 1. maj-talen. Der gives opmuntringspris fra Ôdâq Olsens Mindefond. Der er frit ord til alle. Mellem de enkelte punkter er der musikunderholdning af Edvard Nielsen Aronsen og Sara Mina. Der bydes på en lettere anretning, kaffe, the og kage.
I Nuuk er der lagt op til samling på flagpladsen foran Inatsisartut kl. 12.15. Derfra er der optog forbi Katuaq, gennem Amisut-torvet, forbi Tusass’ / BankNordik-bygningen over til Forsamlingshuset. Indtil kl. 15.00 vil der her være talere fra fagforeningerne og de politiske partier. Der serveres kaffe, the og kager.
I Qaqortoq er der fest ved Sportshallen fra kl. 13.00 til 16.00. Der er fælles madlavning ude i det fri. Og der holdes taler fra SIK Ungdom og af Magdaline Ara Isaksen, som er bestyrelsesmedlem i den lokale arbejderforening. Der gives opmuntringspris fra Ôdâq Olsens Mindefond. Derudover er der leg og underholdning for børn og voksne i form af bl. a. tovtrækning og fodboldkamp.
Opdateres …
Et glimt af 1. maj-arrangementer i 2022.