Både fra SIK og fra dens lokalforeninger er der kommet indsigelser imod de huslejestigninger, som Naalakkersuisut har bebudet.
SIK’s formand Jess G. Berthelsen udtaler:
Stop A/S INI’s og Illuut A/S’ huslejestigninger.
Der er noget som ikke er på sin plads her i landet.
Koalitionens valgkampagne var bedre velfærd for vores medlemmer, og blandt andet derfor blev de valgt.
Forleden fik vi besked på at priserne for beboerne i A/S INI’s og Illuut A/S’ lejelejligheder skal stige, hvilket betyder at vores medlemmers dagligdag forværres. Ikke alene det! Her bliver børnene ramt, fordi når forældrene har mindre at gøre godt med, så er der heller ikke flere penge at give af til børnene.
Man kan sige at først henter man penge fra vores medlemmer og giver hellefiskerne lettelser på 17 millioner kroner – og man kan ikke ligefrem sige at hellefiskerne virkelig har dårlige forhold.
Det kan ikke være rigtigt først at give dem som i forvejen har og tage fra dem som ihærdigt prøver at få det til at løbe rundt om måneden. Man skal jo huske på at selv 100 kroner har stor værdi for vores medlemmer.
Derfor anmoder vi ihærdigt om at stigningerne på boligpriser stoppes.
Man skal også huske på at vi for 50 år siden fik disse blokke fra Staten uden beregning.
Stop de planlagte huslejestigninger i de offentlige lejeboliger
Det er ikke på sin plads at lade beboerne selv at betale for de offentlige lejeboligers modernisering.
Vi er enige med vores landsorganisation SIK og protesterer mod det planlagte huslejestigninger.
Som arbejderfamilier tilstræber vi altid på at have gode hjemlige forhold, så vi alle i familien kan komme godt igennem en hjemlig restitution og komme godt på arbejde igen i morgen.
Vi er glade for at være med i det offentliges forpligtigelser såsom at betale vores del af lønnen til skat, og derigennem være med i det offentliges ejerskab af lejeboligerne.
Koalitionens valgkampagne var bedre velfærd for vores medlemmer, og her var bedre boliger for arbejderne med i deres valgkampagner.
Bedre standarder i de offentlige lejeboliger er vi meget enige med, men er ikke enige med at det kun er lejerne som skal dække al forbedring i bygningerne, som det offentlige ejer, det må dækkes af os i samfundet.
Fra SIP Qeqertarsuaq udtaler formand Anda Kristiansen:
Stigninger der er uacceptable for SIK-lønnede
Vi bakker hermed op bag SIK-formandens udtalelse om Naalakkersuisuts planer om huslejestigninger.
SIP Qeqertarsuaq mener, at de boliger, der er blevet bygget i 1969-70’erne burde være blevet renoveret for længe siden. Det er ikke blevet gjort. Alligevel bliver der betalt husleje, som om de er nye.
Det vil være godt, såfremt man begynder på at bygge lejeboliger, som folk, der arbejder i henhold til SIK-overenskomst, har råd til at bo i, og som er tilpasset ungdommens behov. I dag er byggepriserne markant præget af konkurrencen for at gøre det så dyrt som muligt – på samme måde som man gør i Danmark ved at lade prisen være afhængig af udsigt.
Kort sagt er de bebudede huslejestigninger uacceptable for den del af befolkningen, der er beskæftiget på SIK-overenskomster.