Skip to content

Information til udlændinge

Som mange har bemærket, er der på SIK’s Facebook engelsksprogede, illustrerede opslag, der tydeligt henvender sig til udlændinge – opslag, der oplyser om bestemmelser i arbejdslivet. Herunder om overarbejde, fridage og om hvor vigtigt det er at have en skriftlig arbejdskontrakt.

Dette særlige oplysningsinitiativ skal ses i lyset af, at SIK i de senere år har fået et betydeligt antal nye medlemmer blandt tilkaldte arbejdere fra østlandene. Og det vides, at der har været retssager mod arbejdsgivere med bl. a. grov underbetaling af disse arbejdere og manglende respekt for bestemmelser om hviletid. Så SIK’s sekretariat har set behov for, at den pågældende medlemsgruppe bliver klædt på med oplysninger til at møde sådanne udfordringer.

Blandt opslagene på Facebook er en kortfilm, der på to minutter fortæller om lønmodtageres grundlæggende rettigheder, som man bør være opmærksom på, når man flytter til Grønland for at arbejde her. 

Videoen er også publiceret i den engelsksprogede side på SIK’s hjemmeside: https://sik.gl/en/

De informationer, som sendes ud med udlændinge som målgruppe via opslag på Facebook, er faktisk et udpluk af de oplysninger, som allerede er tilgængelige for de øvrige medlemmer på grønlandsk og dansk i SIK’s hjemmeside, især på siden ”Information > Ofte stillede spørgsmål”.