Tidligere medlem af SIK’s hovedbestyrelse, Hendrik Nielsen, er død i går søndag den 4. september.
Hendrik Nielsen, Indaleeraq, fotograferet på 1. maj-mødet i Qaqortoq i 2014 – foto bragt i Sermitsiaq.AG.
Indaleeraq, som han kaldtes til daglig, var i ni år medlem af SIK’s hovedbestyrelse – først fra 2001 til 2009, og for anden gang i 2012-2013, hvor han genindtrådte i forbindelse med, at et hovedbestyrelsesmedlem fratrådte. Han valgte ikke at fortsætte efter fagforforbundets kongres i 2013.
Indaleeraq var fisker i de fleste af sine erhvervsaktive år. Så var han jo som bekendt medlem af Inatsisartut, og bestred en landsstyrepost for bygder og yderdistrikter. Mens han var medlem af Inatsisartut foreslog han, at Grønland skulle have sit eget flag.
Da Indaleeraq ville gerne være noget for sine medborgere, engagerede han sig i fagforeningsarbejdet, mens han arbejdede i Great Greenland, og blev formand for SIK’s lokalafdeling i Qaqortoq. Det førte til, at han blev medlem af fagforbundets hovedbestyrelse.
Indaleeraq var politiker af sind og krop. Det viste han mange gange, da han var med i hovedbestyrelsen, hvor han altid havde en politisk tilgang i kampen for bedre vilkår for arbejderne. Og selvfølgelig var de lokale forhold for lønmodtagerne i Qaqortoq, han havde som udgangspunkt i sit daglige fagforeningsarbejde.
Indaleeraq havde til fulde forstået sin plads og sit ansvar som valgt medlem af hovedbestyrelsen. Det var lobbyarbejde i det politiske system, som han lagde vægt på, og det praktiserede han målbevidst.
Derudover var Indaleeraq medlem af bestyrelsen for Sulisartut Højskoliat, Arbejderhøjskolen, i en række år. Han ville gerne have, at højskolens faciliteter og muligheder blev udnyttet optimalt.
Indaleeraq havde et kært og mildt væsen. Han ville gerne få mennesker i tale, så han vidste, hvad de gerne ville. Han ville gerne opnå resultater, og det gjorde han på en vedholdende måde.
Indaleeraq ville inddrage sine medmennesker, og han var fordomsfri. Og vi i hans kreds var imponerede over hans evne til at huske detaljer. Han kunne genopfriske enkeltheder i en begivenhed for mange år siden, og fortælle om den, som den var fra i går. Således havde han en masse venner fra hele landet, for han var ligesom en åben bog.
Æret være Hendrik Nielsens minde.
Jess G. Berthelsen
Formand for SIK