Skip to content

Mødet med borgmesteren i Sermersooq

Formanden SIK’s lokalafdeling i Nuuk (NSIP), Peter B. Mølgaard, fortsætter sin lobbyisme i det lokale politiske landskab i hovedstaden.

For nylig var han til møde hos borgmester Avaaraq S. Olsen (Inuit Ataqatigiit). Her blev der taget et par emner op til overvejelse.

Det første var tanken om kurser for arbejdsgivere, som NSIP og kommunen passende kan samarbejde om for at udbrede kendskab for lovgivning på arbejdsmarkedet og for overenskomstsystemet, og for at fremme samarbejdet mellem tillidsrepræsentanter og arbejdsgivere.

Det andet emne var en tendens i landet, som NSIP har observeret, nemlig at arbejdspladser, herunder også Kommuneqarfik Sermersooq, ansporer medlemmer af SIK til at flytte til AK. Og nogle medlemmer af SIK tror da selv, at de får bedre lønvilkår, når de flytter til AK.

”Men det er ikke sandt,” understregede Peter B. Mølgaard overfor borgmesteren, og fortsatte: ”Ansatte ifølge SIK-overenskomster har nemlig i dag fået bedre lønforhold. Dertil kommer, hvad man mister ved at flytte til den nævnte anden fagforening: 100% betalt feriefrirejse for tilsvarende faggrupper. Mange fordele, som SIK’s socialfond udbyder som f.eks. brilletilskud også for børn under 18 år, ledsagerrejser til alvorligt syge, der bliver behandlet i Danmark, transport af afdødes ligkiste eller urne osv.”

Borgmester Avaaraq S. Olsen lovede at undersøge de nævnte forhold, og vil vende tilbage, når hun har fået klarhed.

NSIP’s formand og borgmesteren aftalte at møde hvert halve år, og at næste møde holdes i NSIP’s kontor.