Generalforsamlingerne i arbejderforeningerne under SIK i årets første kvartal har budt på fire nye formænd.
Først var det som tidligere meddelt via SIK’s meddelelseskanaler Ane-Marie Havmøller Jørgensen, der overtog formandskabet i Upernavik, og derefter Niels Wille, der blev nyvalgt til den samme post i Qeqertarsuaq.
Den 17. marts var der så generalforsamling i Qaanaaq. Her blev Inge Alataq valgt som ny formand. Formanden her i adskillige år, Pouline Kleist, er ikke længere at finde i bestyrelsen i den allernordligste arbejderforening.
De øvrige bestyrelsesmedlemmer i Qaanaaq er nu næstformand Naduk Avike Qaavigaq, sekretær Pualuna Kivioq, Ane Eipe og Mamarut Qujaukitsoq.
Den 19. marts kom turen til Nuuk, hvor den største forening i SIK holdt sin generalforsamling. Her blev Sofie Svendsen valgt som ny formand. Ved kampvalg vandt hun over den mangeårige formand Josef Therkildsen, som også har været næstformand i fagforbundet.
Den nye bestyrelse i Nuuk består nu i øvrigt af Peter B. Mølgaard (næstformand), Arnaq Johansen, Inge Marie j. Rosing og Emma Junge Dalager.
Det skal også nævnes, at arbejderforeningen i Narsaq holdt generalforsamling den 8. februar. Som det fremgår af bestyrelseslisten for hele Grønland fortsatte Otto Davidsen herefter i sin post som formand. Og den nyvalgte bestyrelse i Narsaq består nu i øvrigt af næstformand Ane-Marie B. Kaspersen, sekretær Najaaraq Kaspersen-Albrechsen, Benjamin Kielsen og Martin Egede.
► Klik her for at hente den opdaterede liste over alle foreningsbestyrelser
Den nye bestyrelse i arbejderforeningen i Qaanaaq, fra venstre: Pualuna Kivioq (sekretær), Ane Eipe, Inge Alataq (formand), Mamarut Qujaukitsoq og Naduk Avike Qaavigaq (næstformand).
Den nye bestyrelse i arbejderforeningen i Nuuk, fra venstre: Emma Junge Dalager, Peter B. Mølgaard (næstformand), Sofie Svendsen (formand), Arnaq Johansen og Inge Marie J. Rosing.