Nu er Aviaq Petersen færdig med sin uddannelse på TNI Administration i Grønlands Handelsskole med praktikperioder i SIK’s sekretariat i Nuuk.
Her i august er Aviaq blevet så ansat i en tidsbegrænset stilling som kontorassistent på sekretariatet til udgangen af 2026. Herefter skal hun nemlig uddanne sig videre, og vil således ikke have tilknytning til SIK længere.
I sine praktikperioder i SIK har Aviaq arbejdet med en bred vifte af opgaveområder: Feriefonden, Socialfonden og medlemskontakt, for at nævne nogle.
Deltagelse i spændende arbejdsrejser som assistent har der heller ikke manglet, f. eks. i en længere bådrejse i den langstrakte Upernavik-region, hvor en delegation fra SIK holdt informationsmøder. Og hun er med i staben, når fagforbundet holder store mødearrangementer, f. eks. kongressen og repræsentantskabsmødet.
Således har Aviaq i bagagen fået en bred føling med SIK’s virke, nu da hun skal på arbejdsmarkedet og på videreuddannelse.
Vort billede foroven: Aviaq på kontoret. Billedet forneden: Aviaq da hun modtog uddannelsesbevis fra Grønlands Handelsskole den 19. juni 2026.
