(Udtalelse fra SIK Ungdom:) Der er intet nyt under solen hvad angår ønsket om bedre forhold for de uddannelsessøgende. De uddannelsessøgendes økonomi og daglige vilkår regnes fortsat ikke for noget.
Jeg er forundret over den glæde, som landsstyremedlemmet for uddannelse udtrykker. Der er jo ingen, der kan juble over en månedlig stigning på 134 kr. og for hjemmeboende 63 kr.
Tænk eksempelvist på de sygeplejestuderende. De mangler mere end 2.900 kr. for indkøb af studielitteratur, og de beskedne stigninger kan slet ikke hjælpe.
Vi har brug for mærkbare stigninger i uddannelsesstøtten, hvis vi skal kunne finde flere unge, der gerne vil tage en uddannelse op for fremtiden! Og slet ikke kan vi aktivere de unge, der bare hænger og ikke laver noget, når vi ikke forbedrer deres vilkår.
Lad så være med at skænde på de uddannelsessøgende, der ligesom alle de andre i samfundet skal betale for mad og bolig. Det er bare så flovt, at nogen udbasunerer de 134 kr. som noget, man skal juble over!
Med venlig hilsen
Formand for SIK Ungdom
Peter B. Mølgaard
+299 22 21 38