Skip to content

“Gid man nogensinde bliver udtrukket!”

Der er en del, der bliver glade, og en del, der bliver skuffede, når Feriefonden har foretaget en udtrækning. Og der vrimler med Facebook-kommentarer. Følgende forklarende tekst lagt ud på SIK’s Facebook-side af fagforbundets sekretariat er blevet modtaget positivt:

Det sker, at vi i SIK får henvendelser fra familier, der ligefrem stråler af glæde efter en overstået ferierejse. Og vil deler glæden med dem. Så er der også reaktioner fra dem, der i mange år har søgt uden nogensinde at blive udtrukket. Skuffelsen er ikke til at tage fejl af. Og det forstår vi godt langt hen ad vejen.

”Gid man nogensinde bliver udtrukket!”, eller lignende, er et suk, der sædvanligvis bliver udtrykt på Facebook, og som vi tager til efterretning.

Men indimellem bliver vi nødt til at understrege og korrigere – i hvert fald når der er muligt og belejligt. Der bliver jo også sagt en masse vrøvl og fremsat luftige beskyldninger.

”Nu har de igen udtrukket deres bekendte!”, er en af de populære påstande.

Indvending: Det gør man aldrig. En udtrækning er vitterligt en tilfældig udtrækning. For at se til, om udtrækningsproceduren går rigtigt til, er der altid en notarius publicus, en kredsdommer, til stede.

Der er også nogle, der siger: ”Jeg bliver aldrig udtrukket, nu vil jeg melde mig ud af SIK!”

 Indvending: Det har ikke noget med medlemskabet at gøre. Én, der er ansat efter en SIK-overenskomst, og hvis arbejdsplads er en bidragsyder til Feriefonden, kan ansøge. Det vil sige, at medlemskab af SIK ikke er et krav i den forbindelse.

Selvfølgelig ville det være godt for SIK, hvis medlemskab var en betingelse for at kunne ansøge til fonden – fordi det er SIK, der har kæmpet for fondens etablering. Men forholdene er, som de er i dag, fordi der fra arbejdsgiverside fra gammel tid har været et krav om, at også ikke-medlemmer skal have adgang til fondens ydelser.

I den seneste tid har man også klaget over, at ”jeg er blevet udtrukket, men det er blevet fundet ugyldig” eller at ”min ansøgning er blevet afslået”.

Forklaring: Når man ikke er ansat efter en SIK-overenskomst og/eller arbejdsgiveren (virksomheden) ikke yder bidrag til Feriefonden, er man ikke berettiget til at få betalt en rejse fra fonden. Derfor anmoder vi om en kopi af lønsedlen til dokumentation.

For fuld information om Feriefondens retningslinier og listen over arbejdsgivere, der yder bidrag til Feriefonden klik her: https://sik.gl/da/om-sik/fondene/feriefonden/

► 509 familier er blevet udtrukket til en ferierejse i 2023. Læs artikel om sms-beskederne her: https://sik.gl/da/feriefrirejser-i-2023/