Skip to content

Vær så god, du har selv nøglen til kassen!

Jeg er enig med borgmesteren i Avannaata Kommunias kritik. Regningerne er alt alt for høje i forhold til lønnen.

Borgmesteren i Avannaata Kommunia Lars Erik Gabrielsen bebrejder SIK og Naalakkersuisut, og siger at lønningerne i henhold til overenskomsterne mellem SIK, Naalakkersuisut, og de grønlandske kommuner er alt for lave.

Først vil jeg igen sige at SIK for hver overenskomstforhandling stiller høje krav og jeg ved også at det samme høje krav stilles af andre organisationer. Men her er svaret hvergang: Grønlands Selvstyre og kommunerne har ikke råd.

Men nu har det vist sig at kommunerne har masser af penge. Derfor kræver vi en lønstigning på 50 procent til vores snarlige overenskomstforhandling, fordi det nu har vist sig at kommunerne har sagt de ikke har råd, selvom de har masser af penge.

SIK har ikke nøglen til Landskassen eller til kommunernes kasser. Men borgmesteren i Avannaata Kommuunia har nøglen til kassen i Avannaata Kommunia. Derfor kræver vi nu at Avannaata Kommunia nedsætter husleje for beboerne i kommunens udlejningsboliger med 80 procent, betaling til daginstitutioner annulleres, og det samme gælder for vores mange-årige medlemmers betaling til plejehjem, samt at skatten nedsættes stort. 

Overenskomstforhandlinger med de offentlige, bemærk herunder kommunerne, starter snart. Vi kræver derfor 50% lønstigninger. Det regner vi med borgmesteren i Avannaata Kommunia vil tilslutte sig hurtigst muligt, det har jo vist sig at de har masser af penge.

Og jeg er helt enig med dig borgmester Lars Erik Gabrielsen, regningerne er alt alt for høje i forhold til lønnen. Fordi, det er dig, som sidder med nøglen kan du i morgen starte med at forbedre købekraften ved hurtigst muligt at arbejde for følgende: 

– Annuller betaling til daginstitutioner.

– Nedsæt husleje med 80 procent.

– Stop betaling til plejehjem.

– Sænk skatten i Avannaata Kommunia.

– Forhøj lønningerne for ansatte i Avannaata Kommunia med 50 procent.

Byg boliger, fordi mange af vores medlemmer må vente i mange år for at få bolig.

Du har jo nøglen til kassen i Avannaata Kommunia, det gør SIK ikke. Derfor har du i morgen mulighed for at gøre noget ved ovennævnte, da det nu har vist sig at kommunerne har masser af penge. 

Jess G. Berthelsen
Forbundsformand