Arbejderforeningen i Kangaamiut er ”årets arbejderforening” af SIK i 2023. Det har fagforbundets hovedbestyrelse besluttet.
”Årets arbejderforening” er en årlig opmuntringspris for en lokalforening under SIK. Udover god og fremadgående medlemsdækning er kriterierne for valg af ”Årets arbejderforening” følgende: God betjening af medlemmerne, også med nogle aktivitetsfremmende tiltag. God kontakt med arbejdspladserne. Godt samarbejde med fagforbundet. Og ikke mindst: God pleje af netværket af tillidsrepræsentanter.
Valget af netop foreningen i den store bygd Kangaamiut for 2023 bygger specielt på det eksemplariske samarbejde, der har været i de senere år mellem foreningen og fagforbundet. Der er stabilt medlemstal, der givetvis skyldes lokalformandens vedvarende indsats. Der føres udførlige referater af bestyrelsesmøderne. Og fagbundet har fornemmet efter besøget til stedet, at der er godt sammenhold mellem bestyrelse og medlemmer, hedder det i begrundelsen for hovedbestyrelsens beslutning.
Arbejderforeningen i Kangaamiut er en af de ældste afdelinger af SIK. Foreningen blev stiftet i 1961, og kunne således fejre sit 60-års jubilæum i marts 2021. ► Klik her for at læse artiklen om jubilæet