SIK’s hovedbestyrelse har kåret tre af de mange tillidsrepræsentanter på arbejdspladser rundt omkring i landet som ”Årets Tillidsrepræsentant” her i 2021. Det sker efter åben opfordring til organisationens folk om at komme med forslag. Og formålet med det hele er at sætte fokus på tillidsrepræsentanternes vigtige rolle.
Ud af de modtagne forslag er følgende personer blevet kåret til ”Årets tillidsrepræsentant”:
- Serie Sørensen, Nuuk – tillidsrepræsentant i Grønlands Selvstyre, Økonomi- og Personalestyrelsen
Begrundelse: Hun er en aktiv tillidsrepræsentant, der er med til at fremme det gode samarbejde, og som aktivt arbejder for at kollegernes rettigheder respekteres. Hun medvirker også til aktivt at formidle fordelene ved at være medlem af SIK.
- Haldora T. Jeremiassen, Ilulissat – tillidsrepræsentant i Avannaata Kommunia
Begrundelse: Hun er en aktiv tillidsrepræsentant der er med til at fremme det gode samarbejde, og som aktivt arbejder for at kollegernes rettigheder respekteres. Hun medvirker også aktivt for at hverve nye medlemmer.
- Daniel Egede, Maniitsoq – tillidsrepræsentant i Permagreen
Begrundelse: God til at informere kollegerne og god til at medvirke til at kollegernes rettigheder respekteres. Er også aktiv i forbindelse med medlemshvervning.
De kårede tillidsrepræsentanter modtager et diplom og 3.000 kr. (efter skat).
SIK startede i 2020 med denne måde at skabe opmærksomhed omkring tillidsrepræsentanters vigtige funktioner for at fremme arbejdsmiljøet i form af et godt samarbejde mellem medarbejdere og ikke mindst med arbejdsgiverne.
Dette er netop en af de kriterier, der lægges vægt på ved kåringen af årets tillidsrepræsentant. De andre kriterier er dels aktiv formidling af fordelene ved at være medlem af fagforbundet SIK og dels bevågenhed omkring medarbejdernes rettigheder i henhold til overenskomsterne.
Der er i dag 355 valgte tillidsrepræsentanter for medarbejdere, der arbejder i henhold til SIK’s overenskomster på arbejdspladser i hele landet.
Serie Sørensen, Nuuk (her sammmen med NSIP-formand Josef Therkildsen).
Haldora T. Jeremiassen, Ilulissat.
Daniel Egede, Maniitsoq (diplom overrækkes af Elisabeth L. Hansen, som er formand for arbejderforeningen).