Bydende nødvendigt med stillingtagen og handlinger

For det første er det værd at bemærke, at rapporten konstaterer, at ledigheden er faldet siden 2014-15 – med andre ord, at beskæftigelsen som helhed har været stigende og at ledigheden således aldrig har været så lav. Det er selvfølgelig opmuntrende at høre.

Men for at holde på denne højkonjunktur, og for at denne skal komme hele samfundet til gode, er det højst nødvendigt med politiske beslutninger og tiltag på en række vitale spørgsmål.

Man kan jo heller ikke negligere følgende iøjnefaldende forhold, som bliver genbekræftet i rap-porten fra Grønlands Økonomiske Råd:

• Befolkningsmæssigt bliver Grønland mere og mere skæv. Siden 2015 er 750 flyttet til Nuuk fra Sydgrønland og 413 fra Tasiilaq. I dag er det kun Nuuk, der oplever tilgang i indbygger-tallet.

 

• Samtidig er befolkningstallet i Grønland nedadgående set under ét – for nettoudvandringen overstiger det årlige fødselsoverskud. Og hvis det fortsætter på denne måde, siger beregningerne, så vil befolkningstallet, som var på 56.100 i 2020, være faldet til 48.400 i 2050.

 

• Grønlands økonomi er ikke i udvikling til det større set under ét. Det anbefales således endda, at de offentlige institutioner stilles i nulvækst, dvs. at der ikke skal ansættes flere.

Selvfølgelig er disse oplysninger fra Grønlands Økonomiske Råd, der indikerer, hvilken vej, udvik-lingen går, af stor interesse for SIK som fagforbund. Hvorfor? Fordi de forhold, som beskrives i rådets rapport, har – og vil have fremover – direkte eller indirekte indflydelse på hverdagen hos dem, der er ansat ifølge SIK-overenskomster, og deres husstande.

Alene det, at man anbefaler nulvækst i det offentlige område, vil i så fald give helt umulige vilkår at arbejde under.

Børneinstitutioner, alderdomshjem og sundhedsvæsenet lider under mangel på medarbejdere. Hvis disse institutioner ikke længere må ansætte flere medarbejdere, vil de SIK-ansatte medarbej-dere, der bliver tilbage, komme under endnu hårdere arbejdspres – det har vi allerede erfaringer på.

Og det med det faldende befolkningstal på kysten – fordi folk søger til Nuuk for at få arbejde m.v. og andre flytter til Danmark – har længe været under skarp bevågenhed fra SIK i forbindelse med udtalelser, der bliver fremsat i diskussioner om velfærd.

 

Sådanne forhold understreger nødvendigheden af nye erhverv og nye indtjeningsmuligheder (som vi ikke kan vente længere på).

En kæmpe mulighed herfor i Sydgrønland blev fravalgt i og med, at man ikke ville grave efter sjældne mineraler, der virkelig er på høj kurs i dag, af bekymring omkring lidt indhold af uran, nærmere bestemt på 0,03 procent. Nu kan man virkelig ønske sig, at nogle fremkommer med et klart alternativ, som vi kan få nytte af i den nærmeste fremtid, og som der ikke kan være miljømæssig bekymring omkring.

Politikerne skal tage stilling til det svindende befolkningstal på kysten og skride til handling.

Eller er denne udvikling accepteret? Såfremt den er blevet accepteret, skal der sandelig gøres store tiltag i Nuuk – for her er mangel på et stort antal boliger og der er mangel på arbejdskraft i institutionerne og i sundhedsvæsenet.

Alene det, at der bliver spået om et befolkningstal så langt nede som 48.400 i 2050, burde skabe en diskussion af uhørte dimensioner i samfundet. Det vil da også i sig selv være en effektiv væk-ning af debatten om velfærd og om hvilken samfundsstruktur, vi ønsker.