Vores medlemmer i SIK har nødtvungent sagt ja til at flytte til Kommune Qeqertalik for ikke at miste deres arbejde. Og nu føler de sig taget grundigt ved næsen.
Qaasuitsup Kommunia har i oktober – i forbindelse med den forestående kommunedeling – tilbudt nogle medarbejdere, at de kan flytte til Aasiaat, for at arbejde i den nye Kommune Qeqertalik, således at de dér kan beholde deres stillinger. Og de fik besked om, at såfremt de sagde nej til tilbuddet, kunne de blive opsagt fra deres stillinger.
Flere medlemmer af SIK tog imod tilbuddet for fortsat at kunne have et job, og de indvilgede i at flytte til Aasiaat – omend de egentlig ønskede at blive i Ilulissat.
Og nu kan SIK konstatere via pressen, at medarbejdere, der har sagt nej til tilbuddet om at flytte til Kommune Qeqertalik, efterfølgende er blevet tilbudt stilling i den nye Avannaata Kommunia, således at de alligevel kan beholde deres arbejde og blive boende i Ilulissat. Og selvfølgelig tak for det på deres vegne.
Det groteske i det er dog, at flere af vores medlemmer i SIK nødtvungent har sagt ja til at flytte til Kommune Qeqertalik for ikke at miste deres arbejde. Og nu føler de sig taget grundigt ved næsen og tænker: Bare jeg havde sagt nej, så var jeg blevet i Ilulissat. – Det er ikke underligt, at de nu føler sig gjort til grin.
SIK har på vegne af en række berørte SIK medlemmer varetaget deres interesser i forbindelse med delingen af Qaasuitsup Kommunia. SIK har bl.a. i oktober afgivet såkaldte partshøringssvar, hvor SIK har fremkommet med en række vigtige bemærkninger til Qaasuitsup Kommunias tilbud om, at medarbejdere kan flytte til Kommune Qeqertalik.
SIK har derfor en berettiget forventning om at få en hurtig respons fra Qaasuitsup Kommunia om hvad vores bemærkninger har givet anledning til, så vi kan varetage vores medlemmers interesser. Men vi må desværre konstatere, at vi her den 13. november endnu ikke har modtaget respons fra kommunen.
I det hele taget virker Qaasuitsup Kommunias behandling af kommunedelingen forvirrende og en bedre planlægning var ønskelig. Fra SIK’s side mener vi f.eks., at kommunen for lang tid siden burde have afklaret hvilke medarbejdere, der skulle placeres i hvilken af de to nye kommuner, og ikke her i 11. time. Det har således været psykisk hårdt for medarbejderne at gå i uvished i så lang tid.
Kommunen burde bl.a. have givet de berørte medarbejdere bedre informationer om konsekvenserne af at sige ja eller nej til tilbuddet om at flytte til en ny kommune. Dette gælder bl.a. bedre oplysninger om deres evt. fremtidige boligsituation.
Jess G. Berthelsen
Forbundsformand