I Qassimiuaarneq var mange interesseorganisationer og politiske partier repræsenteret.
SIK har inviteret til folkemøde i anledning af 60-års jubilæet den 1. juli 2016 for den grønlandske arbejderbevægelses organisering i et fagforbund, nu SIK. Arrangementet blev holdt i dagene 28.-30. juni i Nuuk, både ude i det fri og i sportshallen Inussivik.
Om idéen med et folkemøde siger SIK’s formand Jess G. Berthelsen: “Vi tror på det er helt grundlæggende for menneskerat mødes, og at livet på mange måder handler om at skabe noget sammen med dem vi mødes. Derfor vil vi styrke det grønlandske fællesskab ved at skabe et arrangement, hvor alle kan mødes. Fordi vi tror på, at dialog og debat er en forudsætning for at styrke vores fælles fremtid.”