Efterskriften til hovedbestyrelsens beretning til SIK’s Repræsentantskab, fremlagt af formand Jess G. Berthelsen, er et oplæg til debat i samfundet. Hvad skal vi gøre for ikke at blive færre og færre indbyggere her i landet? Ønsker vi at Grønland bliver beboet spredt? Det er et par af de store spørgsmål i debatoplægget.
Vi synes det er på tide at gøre op med spørgsmålet om, hvordan vi kan opnå større velfærd for alle. Vi hører jo ofte budskaber fra befolkningen og politikerne om at ”nu skal der udvikling og innovation til i vores by, og vi skal have flere indbyggere her.”
Kommuneqarfik Sermersooq slår således til lyd for 30.000 indbyggere i Nuuk i år 2030. Og samtidig opfordrer kommunen landets regering til at gøre noget mere for at udvikle de andre byer.
Det er her, snoren knækker. Beklageligvis oplever vi et fortsat dalende indbyggertal på landsbasis, og det er i sig selv bekymrende. For når en kommune får flere borgere, så sker det på bekostning af en anden kommunes indbyggertal. Vi bliver jo ikke flere på landsplan. Med andre ord kappes kommunerne om det samme befolkningsgrundlag for at få mere udvikling i gang og få flere borgere.
Hvad skal vi så gøre for at udvikle landet som helhed i stedet for at tage fra hinanden? At Ilulissat by bliver større, sker jo ved, at en anden by i Avannaata Kommunia bliver mindre.
I perioden fra 2009 til 2018 er vi i Grønland blevet 316 indbyggere færre, selvom der fra 2017 til 2018 er sket en lille tilvækst med 17 indbyggere.
Nyfødte var 360 flere end døde – og det er da trods alt glædeligt. Men så kommer det kedelige: Udflyttere fra landet er 450 flere end tilflyttere. Her har vi en stor udfordring. Hvis udviklingen skal vendes til det positive, skal vi så vidt muligt undgå at give folk en anledning til at flytte væk fra landet. Og hvad gør vi så her?
Der nævnes forskellige begrundelser, når folk flytter ud af landet: Boligmangel – arbejdsløshed – ikke-tilfredsstillende sociale ydelser – dårligt sundhedsvæsen – man får i Danmark mere udbytte af sin pension osv. Alt sammen der har med ønsket om bedre velfærd at gøre.
Så skal man helt sikkert gøre noget ved de ustabile arbejdsforhold. Nogle af problemerne her er selvskabte, andre problemer er skabt af arbejdsgiverne. Og så længe fiskefabrikkerne ikke bliver drevet stabilt, går tingene fortsat deres skæve gang. Derfor er det i alles interesse, at råvareforsyningen kommer i faste rammer.
Vi mener, at det er på tide at føre åbne og frie drøftelser om, hvordan vi kan opnå større velfærd for alle her i landet.
De hårde kendsgerninger står bag følgende tal: Hvis Danmarks tilskud på 3,5 milliarder kroner tages ud af vort lands omsætning på 7 milliarder, vil der udover landets nuværende befolkning på 56.000 mennesker være brug for andre 40.000, der arbejder og betaler skat. På grundlag af det nuværende antal indbyggere kan vi alternativt vælge at forhøje skatteprocenten til 90.
En anden hård kendsgerning er, at lønsummen i det offentlige, det vil sige i Selvstyret og i kommunerne, er tilsammen 2,7 milliarder kroner. Og vort lands egen omsætning, det vil sige uden det danske tilskud, er 3 milliarder.
Nu skal der bygges store lufthavne i to byer, nemlig i Nuuk og Ilulissat. En ting er sikker: Tilflytningen til de to byer vil accelerere.
Derfor er det ikke mærkeligt, at Qeqqata Kommunia er bekymret. Når de to udbyggede lufthavne kommer i drift, vil Air Greenland nemlig ikke lande i Kangerlussuaq, medmindre der er en gyldig grund til det. Og hvad gør de 500 mennesker i Kangerlussuaq? Hvor vil de flytte hen? Hvor får de arbejde? Måske i Nuuk. Men hvor skal de bo? I Nuuk er boligmangelen nemlig stor, og boligpriserne her stiger i en uhyggelig grad.
Derfor er det på tide at tænke på en helhedsplan for udvikling af Grønland. Hvordan forestiller vi os at Grønland ser ud som helhed om 30 år? Og hvad skal vi gøre for ikke at blive færre og færre indbyggere i landet?
Mens vi famler rundt med bind for øjnene, vil måske kun to-tre af byerne løbe med sejren. Vi kan gætte hvilke byer: Helt sikkert bliver det Nuuk og Ilulissat, og måske Sisimiut, eller en anden by. Resten vil fortsætte med rutscheturen nedad.
Hvis Kommuneqarfik Sermersooq får sin vision opfyldt med 30.000 indbyggere i Nuuk i år 2030, vil der kun være 25.000 tilbage boende i resten af landet.
Tallene i tabellen nedenunder er kun til advarende eksempel – men hvis Kommuneqarfik Sermersooq får sin vision opfyldt, og der ikke foretages noget andet, kan det være, at befolkningstallet ser sådan ud i andre byer og deres nærliggende bygder. Så er spørgsmålet: Er det dét, vi ønsker?
| 2019 | Reduktion/ Forhøjelse | 2030 | |
| Nanortalik | 1.659 | -1.200 | 459 |
| Qaqortoq | 3.154 | -1.000 | 2.154 |
| Narsaq | 1.629 | -1.100 | 529 |
| Paamiut | 1.420 | -1.100 | 320 |
| Nuuk | 18.221 | 11.779 | 30.000 |
| Maniitsoq | 3.176 | -900 | 2.276 |
| Sisimiut | 6.233 | -1.100 | 5.133 |
| Kangaatsiaq | 1.217 | -579 | 638 |
| Aasiaat | 3.338 | -1.200 | 2.138 |
| Qasigiannguit | 1.161 | -700 | 461 |
| Ilulissat | 4.873 | 500 | 5.373 |
| Qeqertarsuaq | 871 | -600 | 271 |
| Uummannaq | 2.212 | -700 | 1.512 |
| Upernavik | 2.686 | -700 | 1.986 |
| Qaanaaq | 751 | -500 | 251 |
| Tasiilaq | 2.949 | -700 | 2.249 |
| Ittoqqortoormiit | 356 | -200 | 156 |
Befolkningskoncentrationen i Nuuk sker nu med stor hastighed. Hvis man vil, kan man lade det være og acceptere det. Den anden mulighed er, at Grønland bliver beboet spredt – og vi kan drøfte, om det er dét, vi er interesseret i. Og det er netop det, som vi ønsker, at befolkningen og de politiske myndigheder debatterer i dybden.
Lad udviklingen ske spredt og decentralt på kysten: I Nord, i Midtgrønland, i Syd og i Øst.
Vi betragter det dalende befolkningstal i vort land med stor bekymring. Hvis denne tendens fortsætter, er der risiko for, at mangelen på arbejdskraft eskalerer. Og så vil vi få et problem med, at den befolkningsgruppe, der kan forsørge vore ældre, bliver mindre i antal. Mens den skatteydende befolkning bliver mindre, vil der selvfølgelig være færre midler til brug for det sociale område, til sundhedsvæsenet, skolerne m.v.
Klik her for at hente hele beretningen fra hovedbestyrelsen