Skip to content

Malebøger og farveblyanter til børn på Patienthotellet

”Tusind tak. Vi har fået 100 stk. malebøger og 100 stk. farveblyanter.” Det meldte afdelingssygeplejerske Girard Paul Dupitas for nylig til konsulent Dorthea Josefsen, SIK’s socialfonde, på e-mail.

Fra Patienthotellet ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk er SIK nemlig blevet gjort opmærksom på, at der ikke er meget aktivitet for de børn, der her venter på deres undersøgelse.

I e-mails-udvekslingen blev der derfor spurgt om SIK’s socialfonde kunne yde bidrag i form af malebøger og farveblyanter.

SIK svarede med at stille 5.000 kr. til rådighed for indkøb af de ønskede ting. Og nu var der i børneafdelingen materiale nok til en god og kreativ aktivitet – i hvert fald for en periode.

”Vores indlagte børn bliver sikkert glade for det,” stod det endvidere i takke-mailen fra afdelingssygeplejersken.

Bidragsyderen, SIK’s socialfonde, er også glad for at have mulighed for at støtte Patienthotellet på denne måde.

Socialfondenes hovedområde er dog støtte til familieledsagelse ved alvorlig sygdom, dækning af tabt arbejdsfortjeneste i den forbindelse samt støtte til anskaffelse af briller.

Klik her for at læse oplysninger om socialfondenes virke