Skip to content

Ny bestyrelse i Qaqortoq

Efter at Gertrud Egede Jensen er trådt tilbage som formand for arbejderforeningen i Qaqortoq, QSIP Sinniisoq, har foreningen holdt en ekstraordinær generalforsamling den 8. oktober 2025 og fået valgt ny formand og ny bestyrelse.

På billedet foroven ses den nye bestyrelse sammen med et par tillidsrepræsentanter. Ny formand er Dorthinnguaq Brønlund (næstyderst til højre), næstformand Helga Ottosen, sekretær Kelly Berthelsen samt bestyrelsesmedlemmerne Arne Møller og Karen Kristiansen.

Generalforsamlingen mindede den afdøde, mangeårige formand Jacob G-Motzfeldt med et minuts stilhed.

Nu vil foreningen se fremad og påny udvikle en stærk lokal arbejderbevægelse. QSIP Sinniisoq er nemlig en pioner i den grønlandske fagbevægelse. Alle ser frem til 80-års jubilæet som forening den 25. januar 2026.