Vi har lige afholdt valg til Inatsisartut, og i forbindelse med valgkampen lovede alle kandidaterne uden undtagelse at livet her i dette land vil blive nemmere. Nogen af løfterne er så overdrevede, at man skulle tro pengene falder ned fra himlen.
Efter kandidaternes løfter om nemmere liv her i landet, sker det lige omvendte nu, da en prisstigning på brændstof på 85 ører er en realitet gældende fra i dag.
Livet her i landet vil blive mere svær og besværlig på alle områder, fordi når brændstof stiger, så berører det alt andet med dominoeffekt, hvor priserne på varer, husleje og alt andet begynder at stige.
Jeg mener helt bestemt, at det er at lyve overfor vælgerne. Der sker jo det helt modsatte af, hvad de valgte lovede til valgkampen, som er at det bliver nemmere at leve her i landet. Nu sker der det modsatte.
Derfor må Inatsisartut yde ekstraordinært tilskud til brændstof, således at priserne ikke kommer til at stige.
Jeg er også forbavset over at Polar Oil forhøjer priserne, fordi priserne på brændstof ikke er stigende på verdensmarkedet.
Jess G. Berthelsen
Forbundsformand