Landsstyremedlemmet for fiskeri og fangst – eller Naalakkersuisut som helhed – har besluttet at afskaffe den månedlige kvotering af hellefisken, fordi der er for meget administration, siger de.
For det første er det helt givet, at tilbagerulningen af systemet med årskvoter vil føre til, at hellefiskekvoten vil blive opfisket allerede i midten af året 2022.
I denne situation skal fiskerne nok indtjene de indtægter, de skal have. Hårdest ramt vil blive fiskefabrikkerne, herunder de arbejdere, der er medlemmer af vores fagforbund, som vil blive sendt hjem på grund af manglende råvarer.
Når det sker, vil en anden stor administration opstå – nemlig den, der skal til for at uddele og forvalte arbejdsmarkedsydelser, dvs. arbejdsløshedsunderstøttelse.
Og der er mere til. Vore medlemmers indkomster får et ordentligt dyk, og det vil afføde behov for andre offentlige ydelser, som vil betyde endnu mere administration. Det skal jo erindres, at arbejdsmarkedsydelsen kun kan tildeles i 13 uger.
Man kan ikke foretage en ordentlig løsning, hvis ikke man tilpasser hellefiskekvoterne. Der er nemlig kun to løsningsmuligheder: Færre hellefiske-fiskere eller en stor opjustering af kvoterne.
Landsstyret kan ikke bare ophæve forvaltningssystemet med månedskvoter. De skal også vide, og have en plan for, hvad de skal gøre, når kvoterne slipper op. Det andet er et uansvarligt tiltag.
Jess G. Berthelsen
Forbundsformand