I SIK har vi specielt lagt mærke til et par punkter i den aftale, der er indgået om finansloven for 2021:
Man vil undersøge mulighederne for privatisering af vores samfundsejede virksomhed Royal Greenland op til 33 procent. SIK ærgrer sig over denne hensigtserklæring, og finder den stærkt kritisabel. Samfundet får jo god nytte af Royal Greenlands overskud. Og hvor havner overskuddet henne efter privatisering?
De store private trawlerejere får ofte anklagende ord med på vejen fra visse politikere. Man modsiger sig selv ved først at tale dårligt om disse erhvervsfolk, for derefter at få ønsket om at sælge den samfundsejede virksomhed til de private, måske til den selvsamme personrække. Tankerne hænger ikke sammen.
SIK mener, at vi skal værne om Royal Greenland som en samfundsejet værdi – for det drejer sig om efterhånden den eneste produktionsvirksomhed, der holder byerne og bygderne i gang på kysten.
Det er tanken, at delvis salg af Royal Greenland på den måde vil betyde, at vi får råd til at anlægge regionale landingsbaner og veje.
Inden man begyndte at bygge internationale lufthavne, burde man have fundet ud af, hvor de nødvendige penge til projektet skulle hentes. Det er nemlig svært at forestille sig, hvordan vi i vores samfund skal kunne bekoste de to store lufthavne. Atlant-flyveren lander i Kangerlussuaq dagligt med 230 passagerer. Til sammenligning rejser 83.000 passagerer dagligt gennem Kastrup-lufthavn.
Og så: Der stiles efter besparelser på 26 mio. kr. i administrationen. Her kan man godt tænke sig at få flere detaljer. Bl. a. hvor mange ansatte, der er medlemmer af SIK, har man i den forbindelse tænkt sig at afskedige?
Jess G. Berthelsen
Formand for SIK