Vigtigt at koordinere indhandling og modtagelse

Jeg har stor respekt for at SQAPK arbejder for at realisere medlemmernes ønsker. Men jeg synes at kritisere KNAPK så grimt og påstå det kun arbejder for de store trawlervirksomheder er for lavt. Udtalelse af SIK’s formand

Nu mener jeg at må blande mig i SQAPK’s og KNAPK’s samtale i medierne. Man kan læse i SQAPK’s pressemeddelelse de har udtalt sig om vores arbejde i Fiskerikommissionen, selv om vi alle har skrevet under på en erklæring om tavshedspligt.

Måske kan man spørge, hvorfor SIK sidder i Fiskerikommissionen uden at arbejde med fiskeri. Ja, det kan godt være vi ikke direkte fisker, men vi arbejder meget med fisk. Hvis fiskerne ikke fisker er der intet for os at lave, og fiskerne kan ikke indhandle, hvis ikke vi arbejder i fiskefabrikkerne. Derfor har fiskeri og landbaseret arbejde meget tilfælles. Og man bør samarbejde om fiskeriet.

For eksempel gives der mange licenser for fiskeri efter hellefisk i utide. Også vores medlemmer bliver givet licenser, så flere arbejdere på land begynder at fiske efter hellefisk, selv taxachauffører får licens til fiskeri efter hellefisk. 

Lad fiskerne, som arbejder seriøst med fiskeri, fiske. Og lad os som arbejder til lands bearbejde deres indhandling.

Nogle landanlæg kunne ikke følge med efter forhøjelse af kvoter, og fabriksarbejderne kunne heller ikke følge med, at de måtte arbejde i 18 timer i træk, fordi fabrikken forsøger at følge med i den forhøjede indhandling. Det viser bare, hvor vigtigt det er at indhandling af modtagelse skal være organiserede.

Jeg har stor respekt for at SQAPK arbejder for at realisere medlemmernes ønsker. Men jeg synes at kritisere KNAPK så grimt og påstå det kun arbejder for de store trawlervirksomheder er for lavt.

Sådan oplever jeg det ikke ikke. Tværtimod oplever jeg at KNAPK arbejder for at deres medlemmer også kan fiske om 30 år.

I dette spørgsmål SIK og KNAPK et godt samarbejde. For eksempel, hvis kvoten sænkes i kysten bliver arbejderne på land også ramt, da bearbejdningen dermed også bliver mindre. Men det kan SIK godt leve med, set over en længere periode, fordi vi ønsker at også vores efterkommere også skal have noget at lave i dette land.

Vi skal jo huske på at næsten alle os lever af fiskeriet, men hvis overfiskeriet blive ved med at foregå, så bliver vi alle sammen ramt af noget som vi får svært ved at rette på.

SQAPK taler om kultur. Vi skal huske på at vores forfadre havde respektabelt kultur, hvad fangst angår, med respekt for fangstdyrene og uden at fange for meget. Og hvis vores forfadre ikke havde så stor respekt for deres fangst havde vi ikke levet idag.

For nogle år siden blev jeg fra fiskerne i Atammik oplyst at de havde afvist en „støvsuger“ af torsk fra Maniitsoq at fisker ved Niaqunngunaq, fordi de ønsker at fiske også om 30 år. Sådan besluttede de sig velvidende at de kan tjene hurtige penge og arbejde mindre hårdt, men fordi de fandt det mere vigtigt at se tingene på et længere perspektiv og lade fiske i mange år frem. På den måde fik medlemmerne af SIK og deres efterkommere mulighed for at beholde deres arbejde i fiskefabrikken – også om 30 år.

Jess G. Berthelsen
Forbundsformand