”Efter mange gode år her i SIK har jeg besluttet, at det er tid til at stoppe,” har Bjarne Petersen meddelt sine medarbejdere i slutningen af maj. Han har aftalt med fagforbundets formand, at hans ansættelse her stopper med udgangen af oktober 2026.
Bjarne Petersen, som er jurist, har været tilknyttet fagforbundet siden 2016, som sekretariatschef fra 2017.
Vort billede er fra SIK’s repræsentantskabsmøde i slutningen af juni 2026. Her meddeler formand Jess G. Berthelsen, at dét her er det sidste repræsentantskabsmøde med Bjarne Petersen som administrativ leder i SIK.
Det er tydeligt, at formanden er godt tilfreds med Bjarnes indsats – i en periode, hvor fagforbundets sekretariat efter en ny opgavefordeling mellem forbund og tilhørende foreninger har udviklet sagsbehandling af medlemmer:
Støt og rolig, handler velovervejet og altid med et let smil på læben, selv når hverdagen er svær. Det er Bjarne.
► Stillingen som sekretariatschef er blevet opslået ledig, også her på SIK’s hjemmeside – klik her
