Skip to content

Lodtrækningsrejser i 2025: Ansøgning åben fra den 15. juni til den 1. september

Ønsker du og din familie at være med i lodtrækningen af ferierejser i 2025, skal du huske at søge om det her i den kommende sommer. Det sker ved at udfylde en ansøgnings­for­mu­lar, der er åben på SIK’s hjemmeside i perioden fra den 15. juni til den 1. septem­ber.

Det er en mulighed for en stor gruppe af lønmodtagere, der er ansat efter en SIK-overenskomst, og hvis arbejdsplads betaler bidrag til SIK’s Feriefond.

Bemærk dog, at lodtrækningsrejser ikke gælder for bestemte faggrupper, der ved overenskomst har fået ret til ferierejse hvert andet år. Det er her tale om 1) handel- og kontor­ansatte (HK’ere) i Selvstyret, kommunerne og de statslige arbejdspladser, 2) barne-, socialmedhjælpereog socialhjælpere, 3) sundhedshjælpere og støttepersoner, samt 4) tolke og oversættere. De kan selvfølgelig ikke søge om lodtrækningsrejser.

Nærmere information om de to forskellige ordninger fra feriefonden kan fås ved at klikke her.

Specielt om lodtrækningsrejser findes der allerede oplysninger generelt om ordningen, om hvad Feriefonden kan betale for ved en lodtrækningsrejse og om en række komkrete betingelser, som skal være opfyldt for at kunne deltage i lodtrækningen. Netop disse oplysnin­ger fås ved at klikke her.

Det er vigtigt at være bekendt med disse betingelser, før man udfylder ansøgnings­for­mularen – det sparer ansøgeren for ærgrelser, og det letter arbejdet for den medarbej­der i SIK’s sekretariat, der skal behandle og sortere ansøgningerne.

Derfor vil SIK også opfordre organisationens folk rundt omkring i de lokale foreninger, og tillidsre­præsentanterne, som ofte bliver spurgt konkret om feriefondens rejseordninger, til at sætte sig grundigt ind i oplysningerne.