Skip to content

Nærmere information om feriefondens to ordninger

SIK’s sekretariat har udsendt en informationsskrivelse til arbejderforeningerne, tillidsrepræsentanterne m.v. med fakta om feriefondens to forskellige ordninger – nemlig feriefondsrejser hvert andet år og lodtrækningsrejser.

Feriefondsrejser hvert andet år er en ny ordning i SIK-sammenhæng, som er blevet introduceret i år. Udtrækningsrejser har eksisteret som en ordning i årtier. 

Hvem er ordningerne til for, og hvordan bliver de administreret? Spørgsmålet bliver besvaret med konkrete eksempler.

De nødvendige oplysninger om de to forskellige ordninger findes godt nok allerede i SIK’s hjemmeside www.sik.gl. Men SIK’s sekretariatschef Bjarne Petersen har set et betydeligt behov for mere oplysning blandt fagforbundets folk, og har således i sidste uge udsendt et flere-siders brev for at bistå de lokale fagforeningsfolk og tillidsrepræsentanter, når de skal besvare tvivlsspørgsmål fra fagforeningsmedlemmer om ordningerne.

Der er for eksempel indkommet “fejlansøgninger” til lodtrækningsrejser fra personer, der har fået ret til feriefondsrejse hvert andet år. Og så har SIK’s sekretariat præciseret følgende i informationsskrivelsen:

Hvis man er ansat som eksempelvis kontoransat indenfor det offentlige, eller som barnehjælper, socialmedhjælper eller sundhedshjælper – det vil sige én af de 4 faggrupper der har fået ret til en betalt ferierejse hvert andet år – kan man IKKE deltage i lodtræknin­gen til en feriefrirejse. Man har jo allerede ret til at få en feriefondsrejse hvert andet år.

Med andre ord kan man ikke få både feriefondsrejse hvert andet år og lodtrækningsrejse – enten kan man få den ene eller den anden.

► Klik her for at hente hele informationsskrivelsen